Diabetisk retinopati (DR) er en sygdom i øjets nethinde forårsaget af diabetes mellitus. Et højt blodsukkerniveau kan forstyrre blodgennemstrømningen i små blodkar. Det ændrer også stofskiftet i de celler, der omgiver disse kar.

I de tidlige stadier bemærker den berørte person normalt ikke sygdommen. Hævelsen af vævet i den centrale nethinde (makulaødem) giver udslag i problemer med synet, især når man læser. Der opstår dog betydelig synsnedsættelse, når de nydannede blodkar brister.

God blodsukkerkontrol og overvågning af blodtryk og blodlipidniveauer er vigtig for behandlingen. Tidlig diagnose og behandling forbedrer chancerne for succes betydeligt.

Omkring 90 % af dem, der rammes af aldersrelateret makuladegeneration (AMD), lider af den tørre form. En forstyrrelse i nedbrydningen af stofskifteprodukter fra nethinden resulterer i små gullige aflejringer under nethinden, som kaldes druser.

Disse druser giver normalt ingen symptomer i sig selv. Det er først i løbet af sygdommen, at sansecellerne i makulaområdet ødelægges.

I begyndelsen er der kun tale om små pletter, som derefter smelter sammen til større områder, indtil der ikke længere er nogen fungerende nethinde i makula. Sygdomsprocessen skrider langsomt frem over flere år. Udvidelsen af de manglende dele af nethinden øger symptomerne og fører til vanskeligheder med at genkende ansigter og en betydelig reduktion af synsstyrken.

Risikofaktorer: Højere alder, UV-stråling, vaskulære sygdomme, vitaminfattig kost, familiær disposition/genetisk disposition, fedme, køn (kvinder er mere tilbøjelige til at udvikle sygdommen end mænd), rygning.

Risikogrupper: Personer fra 45 år og opefter